Spigos er en slags Matadorpenge, som kun har en værdi på Spigo hjemmesiden. Spigos vinder du i spillene på Spigo, typisk vinder du flere, jo bedre du bliver til et spil. Du kan læse om reglerne for, hvordan du vinder Spigos under hvert spil.
Du kan bruge dine Spigos i Spigo Butikken til at købe lækre Spigo ting til dig selv eller til dine venner og familie. Du kan ligeledes bruge dem i Spigo Butikken til at bytte dig til lodsedler til vores lodtrækninger, hvor du kan vinde fine præmier. Derudover kan du bruge dine Spigos som indsats i multiplayer spillene, bruge dem til at genaktivere ugentlige bedrifter, sende dem i en gave til andre brugere på Spigo og endda sende ekstra flotte gaver afsted.
Hvis du har glemt dit brugernavn eller password eller måske begge dele kan du
få det tilsendt igen hvis du ved hvilken e-mail adresse du oplyste da du oprettede
dig som bruger. Klik her for at få brugernavn og password sendt til din e-mail.
Ja, det er det! Som betalende Guld
Profil får du dog en masse andre fordele på Spigo som gratis profiler ikke har.
En hjemmeside som Spigo er dyr at udvikle og vedligeholde og der er lagt mange
kræfter i at gøre det til en god oplevelse at bruge siden og spille vores spil.
Pengene til den fortsatte udvikling og vedligeholdelse kommer primært fra salg af
Guld Profiler til brugerne af Spigo. Som udgangspunkt er det gratis at oprette sig
og bruge Spigo og hvis du er en af dem som benytter siden gratis er det helt fint.
Vi har dog lavet en masse ekstra ting kun til dem som er betalende profiler på Spigo
og som dermed er med til at sikre den fremtidige udvikling og drift af siden. Vi
kalder disse brugere Guld Profiler. Guld Profiler får en masse ekstra fordele som
vi har brugt ekstra lang tid på at udvikle og lagt ekstra kræfter i. Vi synes det
er rimeligt at dem som er med til at betale for driften får lidt mere ud af Spigo.
Du kan læse meget mere om Guld Profil og alle de fordele det giver i Betalingscentret.
Vi overfører din gevinst direkte til din bankkonto. Hvis du vinder en jackpot på Spigo overføres denne i første omgang til din konto her på Spigo. For at hæve en gevinst går du ind på din profil under "Min konto > Hæv" og angiver navn, adresse og dit reg. og kontonr. Du kan også bruge din gevinst til at betale med i Betalingscentret og i Spigo Butikken. Hvis du vælger at hæve din gevinst, går der ca. én uge, før du kan se posteringen på din bankkonto.
Nej, det gør du ikke. Spigo betaler præmieafgift for dig i henhold til lov herom og du skal ikke opgive det som en indtægt.
Hvis du har problemer med at anvende fuld skærm funktionen i spillene på Spigo, kan du gå ind på din profil under "Indstillinger > Generelt", vælge "Anvend signeret applet" og trykke "Gem indstillinger". Herefter vælger du "OK" i dialogboksen, der kommer frem, når et spil åbnes. Du vil nu kunne spille i fuld skærm.
Bemærk at muligheden for fuld skærm desuden kræver, at du er Guld Profil.
På Windows10 vil funktionen fuld skærm i de fleste tilfælde ikke fungere. Her kan man med fordel i stedet prøve sig frem med den funktion på computeren der hedder "Forstørrelsesglas".
Kontollér at du har udfyldt både Brugernavn og Adgangskode felterne korrekt. Har du glemt din kode kan du få den tilsendt via mail. Se punktet "Jeg kan ikke huske mit brugernavn eller password?".
Sker der ikke noget når du trykker på login knappen selvom både Brugernavn og Adgangskode er korrekt udfyldt kan det være dine sikkerhedsindstillinger er for restriktive.
I Internet Explorer 7 kan du kontrollere dette ved at vælge "Funktioner > Internetindstillinger > Sikkerhed".
I Internet Explorer 6 vælges "Værktøjer > Funktioner > Internetindstillinger > Sikkerhed".
Hvis sikkerhedsniveauet for Internet er sat til Høj vil du ikke kunne logge ind på Spigo. Sætter du sikkerhedsniveauet til Mellem-høj mens du er på Spigo kan du logge ind.
Alternativt kan du trykke på knappen Brugerdefineret niveau... og finde instillingen Aktiver scripting af ActiveX-objekter, der er markeret som sikre. Denne indstilling skal være aktiveret.
Når du har ændret sikkerhedsniveauet og lukket boksen med Internetindstillinger skal du trykke på F5 tasten for at indlæse Spigo forsiden igen.
Hos Spigo bestræber vi os altid på at undgå fejl og vi bruger mange resurser på kvalitetskontrol og test. Sommetider sniger menneskelige fejl sig dog ind.
Hvis du finder en fejl vil vi være meget taknemmelige for at få en beskrivelse af fejlen sendt til Kundeservice. Det er vigtigt at fejlen, samt skridt til at reproducere den, er beskrevet så nøjagtigt som muligt.
Hvis fejlen er beskrevet nøjagtigt, og din henvendelse resulterer i en rettelse af fejlen, kvitterer vi med en belønning på mellem 5.000 og 50.000 Spigos afhængigt af fejlens omfang.
I et pengespil på Spigo har du mulighed for at satse og vinde rigtige penge. Det er ikke alle spillene på Spigo, hvori det er muligt at spille om penge, det er kun de spil vi i samarbejde med Spillemyndigheden vurderer til at være overvejende færdighedsspil.
Du skal være over 18 år for at spille pengespil, og du skal altid sikre dig, at du kan spille spillene uden problemer, før du spiller om penge. Du kan hæve dine gevinster på din profil under "Min konto > Hæv", og du kan indsætte penge på din konto under "Min konto > Indsæt".
Pengespillene på Spigo finder du under "Spil > Pengespil". For at åbne et spil som pengespil skal du åbne det med den gule knap. Spigo tager et lille gebyr på 5% af den samlede indsats i multiplayer pengespillene. Gebyret hører til markedets absolut laveste.
Der er sat en beløbs begrænsning på pengespil, således at der pr. bruger maksimalt må spilles for DKK 10.000,00. Det tælles som summen af alle indsatser i alle pengespil og er dermed uafhængig af, om man vinder eller taber spillet. Overskrides denne grænse vil man ikke kunne åbne spillet som pengespil.
God fornøjelse.
Det du ønsker at tage screenshot af, skal altid være forrest på skærmen, har du flere sider åbne, så luk dem evt. ned i bundlinien.
Øverst på dit tastatur, over tallene til højre, er der en knap der hedder Prt Scr. På andre tastaturer sidder denne knap til højre for F12 knappen. Den skal du trykke på en gang, og billedet er nu taget.
Derefter skal du sætte billedet ind i et billedprogram - her har vi brugt Paint.
Tryk på start nederst til venstre af din skærm, gå i alle programmer - tilbehør, og tryk på paint.
I Paint programmet går du i rediger - sæt ind, og du vil nu se dit screen-shot i paint programmet.
For at save/gemme dit screen-shot: Gå i filer - gem som, og navngiv dit billede. Billedet ligger nu også på din PC.
Derefter kan du sende billedet med i kundeservice sagen, ved at finde billedet på din computer via knappen gennemse lige under beskrivelsen af dit problem.
Desværre kan Spigo ikke se forskellen på om du mister forbindelsen, eller om du forlader et spil med vilje. Vi har derfor lavet funktionen således, at det er lige for alle som i det hele taget forlader et spil, enten på den ene eller den anden måde det sker. Man kan opstille det sådan, at det stadig er et irritations moment for brugere som sidder i et spil hvorpå en anden bruger enten mister forbindelsen eller forlader spillet med vilje, det går stadigvæk ud over den bruger som forbliver i spillet. Derfor har vi besluttet, at det er den eneste mulige måde, hvorpå vi kan gøre det lige for alle, som benytter spillene på Spigo.
I ratede spil bidrager alle menneskespillere til en rating pulje. En robotspiller, der erstatter en menneskespiller efter spillet er spillet halvt færdigt, bidrager også til puljen, det samlede antal rating i puljen ændrer sig dog ikke, da menneskespillerens rating fjernes. Denne robotspiller har et specielt ikon i sin user box. Ikonet forestiller et robot hoved med et rating symbol på højre side.
Hvis en eller flere menneskespillere vinder spillet, deler de rating puljen. Hvis en robot vinder, er der ingen der får eller mister rating.
I fx Banko og de andre automatiske spil, hvor man ikke manuelt kan oprette spil, får 1. pladsen 70% af rating puljen, 2. pladsen 20% og 3. pladsen 10%.
Der tildeles lodder til hver bruger en gang om dagen. Man får automatisk skrabelodder til nogle af skrabespillene, der tildeles 6 skrabelodder til de skrabespil som ikke kræver at man selv skal optjene dem. Nogle af skrabespillene skal man selv optjene skrabelodder til, det står beskrevet under skrabespillet, hvordan man optjener skrabelodderne hvis dette kræves.
Hvis du betaler for dit Guld Medlemskab med et løbende abonnement, kan du nemt opsige dette. Først skal du logge dig ind på den bruger, som du ønsker at opsige dit abonnement for. Herefter klikker du på din profil og går ind under "Betalingscenter > Guld Medlemskab > Opsig Guld Medlemskab". Hvis du ikke kan se opsig knappen, så skyldes det, at du ikke har et løbende abonnement på den bruger, du er logget ind for.
Alle produkter i Spigo Butikken, bortset fra de produkter vi får sponsoreret, koster Spigos, penge, samt porto. Dette skyldes at vores produkter er af høj kvalitet og derfor dyre i indkøb. Vi kan derfor desværre ikke udelukkende sælge produkterne for Spigos.
Når du har en Guld Profil på Spigo, optjener du automatisk anciennitet, som giver dig adgang til ellers skjulte funktioner. Jo længere tid du har været Guld Profil, jo mere anciennitet har du, og jo flere funktioner får du. Du kan se din anciennitet, samt hvornår næste funktion bliver tilgængelig inde på din profil under "Betalingscenter > Guld Medlemskab".
Hvis du har penge på din Spigo konto, kan du bruge dem enten i betalingscentret, Spigo Butikken eller pengespillene. Hvis du f.eks. vil købe Guld Dage, klikker du på "Betalingscenter > Køb Guld Profil > Alternative betalingsmidler". Her kan du købe Guld Dage med pengene på "Min konto".
Denne form for betaling er især smart, hvis du vinder penge på Spigo, eller hvis du gerne vil betale med bankoverførsel. Det gør du ved først at overføre penge til din Spigo konto og derefter betale med "Min konto" i betalingscentret som beskrevet ovenfor. Indbetalinger til din Spigo konto foretages ved at klikke på dit brugernavn oppe i højre hjørne og derefter gå ind på "Min konto > Indsæt".
For at gøre vores spil endnu mere spændende har du mulighed for at
vinde vores spil jackpots! En spil jackpot er et pengebeløb,
som støt og roligt vokser, indtil det vindes af en heldig og dygtig
spiller.
Spil jackpots er knyttet til hvert singleplayer
spil på Spigo og kan vindes ved, at man i spillet udløser et
jackpot spin. Et jackpot spin indeholder nogle Spigos beløb og
selve spil jackpotten. Lander man i jackpot spinnet på jackpotten,
vinder man pengebeløbet. Et jackpot spin udløses typisk ved, at man
har udmærket sig i det pågældende spil. Regler for hvornår man får et
jackpot spin, kan du læse om under de forskellige spil. Når en spil
jackpot har nået en bestemt værdi, stopper den med at tælle op,
herefter venter den kun på at blive vundet! En spil jackpot kan dog
vindes når som helst og ikke kun, når den har nået sin maksimum værdi.
Held og lykke!